- Forside
- Gynækoæstetik
- Fornemmelse af en vid skede
- Intimt selvbillede og seksualitet
Intimt selvbillede og seksualitet: hvad undersøgelserne siger
Den måde, en kvinde ser sin egen vulva på, har en reel betydning for lyst, ophidselse og seksuel tilfredshed. Se, hvad studierne siger, hvor usikkerheden kommer fra, og hvad der hjælper.
Quando existir, entra aqui e também no cartão da página do blog.
I denne artikel
Mange kvinder har aldrig set nøje på deres egen vulva, og mange af dem, der har, kan ikke lide det, de ser. Skamlæberne, der er «for store», farven, der er «mørk», skeden, der er «stor» efter fødslen: det er hyppige bekymringer og sjældent omtalt.
Den måde, hver kvinde ser og føler sine egne kønsorganer på, har et navn i forskningen: genitalt selvbillede. Og studierne viser, at det har en reel betydning for seksuallivet, ofte større end selve anatomien.
Tre ting at huske.
Fica por baixo do resumo, se existir uma segunda foto.
Hvad genitalt selvbillede er
Det er summen af hver kvindes tanker og følelser om sine kønsorganer: udseendet, lugten, funktionen og hvordan hun tror, at partneren ser dem. For at måle det bruger forskere validerede spørgeskemaer, hvoraf det mest kendte er Female Genital Self-Image Scale (FGSIS), udviklet i USA af Herbenick og Reece i 2010 (Herbenick og Reece, 2010). Der findes også oversatte og validerede versioner på andre sprog.
Hvad studierne viser
Selvbillede og seksuel funktion
- I en undersøgelse af en repræsentativ stikprøve af nordamerikanske kvinder var et mere positivt genitalt selvbillede forbundet med bedre seksuel funktion på alle områder (lyst, ophidselse, fugtighed, orgasme og tilfredshed) og med mindre smerte (Herbenick et al., 2011).
- Blandt kvindelige universitetsstuderende var det at have det godt med sine egne kønsorganer forbundet med mere seksuel tilfredshed og mindre «selvovervågning» under sex, dvs. mindre tid brugt på at tænke på, hvordan man bliver set (Schick et al., 2010).
- Kvinder med et mere negativt genitalt selvbillede angiver oftere, at de undgår visse praksisser, som oralsex, eller holder lyset slukket.
Hvorfor hovedet vejer så tungt
Forskere beskriver et fænomen kaldet «spectatoring»: under samlejet iagttager personen sig selv udefra og bekymrer sig om sin egen krop i stedet for at være til stede i fornemmelserne. Det mindsker ophidselsen og gør orgasmen sværere. Det er et begreb, der er beskrevet siden Masters og Johnson og bekræftet i studier om kropsbillede og seksualitet (Masters og Johnson, 1970).
Hvad der er «normalt»
Et londonsk studie, der målte kønsorganerne hos 50 kvinder uden klager, fandt enorme variationer: for eksempel varierede de små skamlæbers længde mellem ca. 2 og 10 cm (Lloyd et al., 2005). Nyere studier med hundredvis af kvinder har bekræftet denne mangfoldighed (Kreklau et al., 2018). Asymmetri, skamlæber, der rager ud over de store skamlæber, og mørkere farver er normale variationer.
På trods af det har mange kvinder, der søger operation af de små skamlæber, mål inden for dette interval (Crouch et al., 2011). Det vil sige, at bekymringen ikke altid svarer til en reel anatomisk forskel.
Hvor usikkerheden kommer fra
- Mangel på reelle referencer: i modsætning til andre kropsdele ser man sjældent vulva og taler sjældent om den. Mange kvinder ved ikke, hvordan den normale mangfoldighed ser ud.
- Pornografi og redigerede billeder: de fleste vulvaer, der vises i pornografi og i blade, er udvalgt eller retoucheret, så de ser små, symmetriske og uden pigmentering ud. Et studie viste, at kvinder, der blev udsat for billeder af «modificerede» vulvaer, begyndte at anse disse billeder for mere «normale» (Moran og Lee, 2014).
- Kommentarer fra partneren eller andre: en negativ bemærkning kan sætte spor i årevis.
- Kroppens forandringer: graviditet, fødsel, vægttab og overgangsalder ændrer vulva og skeden, og der er ikke altid information om, hvad der er forventeligt.
- Reelt ubehag: hos nogle kvinder har bekymringen også et funktionelt grundlag, som skamlæber, der gnider mod tøj eller i sport, slaphed efter fødslen eller tørhed i overgangsalderen.
Hvad der hjælper
- Lær din egen krop at kendeAt betragte vulva i et spejl, med tid og uden at dømme, er en øvelse, der bruges i sexologisk terapi. At kende det, der er dit, hjælper med at mindske angsten.
- Se den reelle mangfoldighedOplysningsprojekter med fotografier eller afstøbninger af virkelige vulvaer viser den enorme normale variation. At se disse billeder har været forbundet med et bedre selvbillede.
- Tal med partnerenMange usikkerheder deles ikke af den, der er på den anden side.
- Træn opmærksomheden under sexMindfulnessteknikker anvendt på seksualiteten har vist gavnlig effekt på lyst og ophidselse i flere studier (Brotto og kolleger).
- Behandl det, der kan behandlesTørhed, smerte, urinlækage eller slaphed kan behandles, og når de bedres, plejer selvbilledet også at blive bedre.
- Bed om specialiseret hjælpNår bekymringen er intens, konstant eller får en til at undgå intimitet, kan psykologi eller sexologi hjælpe meget.
Og indgrebene inden for gynækologisk æstetik?
Der er kvinder, for hvem et indgreb, kirurgisk eller ej, giver mening, især når der er fysisk ubehag eller forandringer efter fødslen. Nogle studier viser forbedring af det genitale selvbillede og af den seksuelle tilfredshed efter en labiaplastik, men kvaliteten af evidensen er begrænset, og opfølgningen er kort.
De videnskabelige selskaber, som American College of Obstetricians and Gynecologists (ACOG) og Royal College of Obstetricians and Gynaecologists (RCOG), anbefaler (ACOG, 2020, RCOG, 2013):
- at informere om den normale variation i anatomien før enhver beslutning;
- at vurdere motivationen og forventningerne;
- at være opmærksom på tegn på kropsdysmorfi, en overdreven bekymring for en minimal eller ikke-eksisterende fejl, hvor indgrebet sjældent løser lidelsen;
- ikke at udføre disse indgreb på personer under 18 år, medmindre der er en lægelig indikation.
En god konsultation begynder ikke med spørgsmålet «hvad vil du ændre?», men med «hvad generer dig, og hvorfor?».
Hvornår du bør søge læge
Hvis bekymringen om kroppen giver stor lidelse eller påvirker din hverdag, så søg hjælp; du kan begynde med din praktiserende læge eller SNS 24 (808 24 24 24). I en nødsituation skal du ringe til 112.
På Clínica Luxmed
På Klinik Luxmed i Algés begynder konsultationen i gynækologisk æstetik med at lytte. Vi forklarer, hvad der er normalt, vurderer, om der er en relevant funktionel eller æstetisk forandring, og drøfter ærligt, om en behandling giver mening i dit tilfælde, eller om den bedste vej er en anden. Når det er indiceret, henviser vi til psykologi eller sexologi.
Tal med os
Vurderingen er en samtale, uden forpligtelser. Fortæl os, hvad der bekymrer dig, så svarer vores team.
Denne artikel er kun til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Resultaterne varierer fra person til person.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan ved jeg, om min vulva er normal?
En sund vulva varierer meget i form, størrelse, farve og symmetri. Hvis du ikke har smerte, kløe, sår eller nylige forandringer, er det meget sandsynligt, at den er normal. Hvis du er i tvivl, så bed om en vurdering.
Kan det genitale selvbillede blive bedre uden operation?
Ja. Information om den normale mangfoldighed, åbne samtaler med partneren og psykologisk eller sexologisk støtte har hjulpet mange kvinder.
Forbedrer labiaplastik seksuallivet?
Nogle studier viser forbedring af tilfredsheden og selvbilledet, især når der var fysisk ubehag. Men evidensen er begrænset, der er risici, og resultatet afhænger meget af forventningerne. Det bør være en informeret og velovervejet beslutning.
Lægger partneren virkelig så meget mærke til det?
Studierne tyder på, at kvindens egen bekymring plejer at være meget større end partnerens. At tale om emnet er ofte det første skridt.
Ændrer vulva sig med alderen?
Ja. Med graviditet, fødsel, vægtudsving og overgangsalder ændrer farve, volumen og fasthed sig. Det er forventelige forandringer, som kan vurderes, hvis de giver gener.
Videnskabelige referencer 11
- Herbenick D, Schick V, Reece M, Sanders S, Dodge B, Fortenberry JD. The Female Genital Self-Image Scale (FGSIS): results from a nationally representative probability sample of women in the United States. J Sex Med. 2011;8(1):158-166. Artigo
- Herbenick D, Reece M. Development and validation of the Female Genital Self-Image Scale. J Sex Med. 2010;7(5):1822-1830. Artigo
- Schick VR, Calabrese SK, Rima BN, Zucker AN. Genital appearance dissatisfaction: implications for women's genital image self-consciousness, sexual esteem, sexual satisfaction, and sexual risk. Psychol Women Q. 2010;34(3):394-404. Artigo
- Masters WH, Johnson VE. Human Sexual Inadequacy. Boston: Little, Brown; 1970. Livro
- Lloyd J, Crouch NS, Minto CL, Liao LM, Creighton SM. Female genital appearance: «normality» unfolds. BJOG. 2005;112(5):643-646. Artigo
- Kreklau A, Vâz I, Oehme F, et al. Measurements of a «normal vulva» in women aged 15-84: a cross-sectional prospective single-centre study. BJOG. 2018;125(13):1656-1661. Artigo
- Crouch NS, Deans R, Michala L, Liao LM, Creighton SM. Clinical characteristics of well women seeking labial reduction surgery: a prospective study. BJOG. 2011;118(12):1507-1510. Artigo
- Moran C, Lee C. What's normal? Influencing women's perceptions of normal genitalia: an experiment involving exposure to modified and nonmodified images. BJOG. 2014;121(6):761-766. Artigo
- Brotto LA, Basson R. Group mindfulness-based therapy significantly improves sexual desire in women. Behav Res Ther. 2014;57:43-54. Artigo
- American College of Obstetricians and Gynecologists. Committee Opinion No. 795: Elective female genital cosmetic surgery. Obstet Gynecol. 2020;135(1):e36-e42. Guideline
- Royal College of Obstetricians and Gynaecologists. Ethical opinion paper: Ethical considerations in relation to female genital cosmetic surgery (FGCS). London: RCOG; 2013. Guideline
Udforsk videre

