- Forside
- Gynækoæstetik
- Smerter ved sex uden gynækologisk årsag
- Kronisk intim smerte: tværfagligt team
Kronisk intim smerte: tværfagligt team og behandlinger
Kronisk intim smerte har sjældent kun én årsag og går sjældent over med kun én behandling. Se, hvem der gør hvad i et tværfagligt team, hvordan det koordineres, og hvad man kan forvente.
Quando existir, entra aqui e também no cartão da página do blog.
I denne artikel
Når intime smerter varer i måneder eller år, har de sjældent kun én årsag, og de forsvinder sjældent med kun én behandling. Det kan begynde med en infektion, og så kommer der muskelspændinger til, dernæst angst for smerten, undgåelse af samleje, træthed og uro. Hver brik fodrer de andre.
Derfor anbefaler de internationale retningslinjer for kroniske bækken- og vulvasmerter en tværfaglig tilgang: flere fagpersoner, der hver behandler en del og arbejder sammen. I denne artikel forklarer vi, hvem der gør hvad, hvordan det koordineres, og hvad du kan forvente.
Tre ting at huske.
Fica por baixo do resumo, se existir uma segunda foto.
Hvorfor et team og ikke én specialist
Den model, der bruges i dag ved kroniske smerter, er biopsykosocial: den ser samtidig på, hvad der sker i væv og nerver, hvad der foregår i musklerne, de følelser og tanker, der er knyttet til smerten, og påvirkningen af parforholdet og hverdagen. Ingen enkelt fagperson behandler alle disse områder godt.
Ved vulvodyni og kroniske bækkensmerter viser studier af tværfaglige programmer bedring af smerter, seksuel funktion og velvære hos mange kvinder, som ikke havde reageret på isolerede behandlinger (Brotto et al., 2015). De europæiske retningslinjer for kroniske bækkensmerter og de internationale konsensusdokumenter om vulvodyni anbefaler denne tilgang (EAU, Goldstein et al., 2016, Bornstein et al., 2016).
Hvem gør hvad
| Fagperson | Hovedrolle |
|---|---|
| Gynækolog | Diagnose, udelukkelse af andre årsager, medicinsk behandling (cremer, medicin, indgreb), koordinering af planen |
| Fysioterapeut specialiseret i bækkensundhed | Vurdering og behandling af bækkenbundsmusklerne, afspænding, dilatatorer, undervisning om smerter |
| Psykolog eller psykoterapeut | Kognitiv adfærdsterapi, mindfulness, håndtering af angst og frygt, arbejde med traumer, hvis der er sådanne |
| Sexolog eller sexualterapeut | Seksuallivet under og efter behandlingen, kommunikation i parforholdet, genindførelse af penetration |
| Hudlæge | Sygdomme i vulvas hud, som lichen sclerosus eller kontakteksem |
| Læge i smertebehandling | Komplekse tilfælde, medicin mod neuropatiske smerter, nerveblokader, som blokade af skamnerven (nervus pudendus) |
| Andre specialer | Urologi (smertefuld blære), gastroenterologi (irritabel tarm), psykiatri (alvorlig depression eller angst), praktiserende læge (generel opfølgning) |
Ikke alle kvinder har brug for alle disse. Mange har det godt med en gynækolog, en fysioterapeut og en psykolog; andre har brug for mere støtte.
Hvordan det koordineres
Et team fungerer kun, hvis fagpersonerne kommunikerer med hinanden. I praksis betyder det:
- en referenceperson, ofte gynækologen, som kender hele planen og justerer den;
- fælles mål, fastsat sammen med kvinden (for eksempel at mindske smerten ved at sidde, at kunne gennemføre undersøgelsen, at kunne have samleje med penetration igen);
- delt information, med kvindens samtykke, om, hvad hver enkelt har fundet og gør;
- regelmæssige revurderinger, for at se, hvad der virker, og hvad der skal ændres.
Teamet er ikke altid samlet på ét sted. Ofte fungerer det som et netværk mellem forskellige klinikker. Det vigtige er, at man taler sammen.
Et typisk forløb
- Indledende vurdering med en detaljeret sygehistorie, en tilpasset undersøgelse og udelukkelse af behandlelige årsager (infektioner, hudsygdomme, atrofi).
- Forklaring af diagnosen og smertemekanismerne, hvilket i sig selv mindsker angsten.
- Basale tiltag: pleje af vulvas hud, pause fra aktiviteter, der giver kraftige smerter, og registrering af symptomer.
- Bækkenfysioterapi og psykologisk eller sexologisk støtte, parallelt, i nogle måneder.
- Yderligere medicinsk behandling, hvis det er nødvendigt: lokal eller oral medicin, andenlinjemuligheder og, i udvalgte tilfælde, kirurgi eller blokader.
- Revurdering og justering, indtil målene er nået, eller der er opnået en acceptabel balance.
De specifikke behandlinger for hver situation er beskrevet i artiklerne om vulvodyni, vestibulodyni, vaginisme og spændt bækkenbund.
Din rolle
Ved kroniske smerter er kvinden en aktiv del af teamet. Det hjælper meget at:
- fortsætte med øvelser og teknikker derhjemme, regelmæssigt;
- registrere smerten og det, der påvirker den, som grundlag for beslutningerne;
- sige klart, hvad der ikke virker, eller hvad der er sværest;
- passe på søvn, fysisk aktivitet og stress, som påvirker smerten;
- bede fagpersonerne om at kommunikere med hinanden.
Realistiske forventninger
Bedringen er næsten altid gradvis, over måneder, med bedre og dårligere dage. For nogle kvinder forsvinder smerten; for andre mindskes den nok til, at de kan genoptage seksuallivet og de sædvanlige aktiviteter. Tilbageskridt i perioder med stress, sygdom eller hormonelle ændringer er almindelige og betyder ikke, at behandlingen har slået fejl.
Hvornår du bør søge læge
Hvis du oplever, at du er blevet behandlet stykkevis, uden en samlet plan, er det legitimt at bede om en koordineret tilgang.
Søg hurtigt lægehjælp, hvis smerten er pludselig og kraftig, eller hvis der opstår feber, unormal blødning, uforklarligt vægttab eller betydelige ændringer i vandladning eller afføring. Hvis smerten påvirker dit følelsesmæssige velbefindende meget, så tal også med din praktiserende læge. Hvis du er i tvivl, kan du ringe til SNS 24 (808 24 24 24). I en nødsituation skal du ringe til 112.
På Clínica Luxmed
På Klinik Luxmed kan gynækologikonsultationen være udgangspunktet og koordineringen af din plan. Vi foretager den indledende vurdering, forklarer diagnosen og samarbejder med bækkenfysioterapi, psykologi eller sexologi og andre specialer, når det er nødvendigt, med revurderinger undervejs i forløbet.
Tal med os
Vurderingen er en samtale, uden forpligtelser. Fortæl os, hvad der bekymrer dig, så svarer vores team.
Denne artikel er kun til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Resultaterne varierer fra person til person.
Ofte stillede spørgsmål
Betyder det, at smerten sidder »i hovedet«, hvis man går til psykolog?
Nej. Den psykologiske støtte behandler smertens indvirkning og de faktorer, der opretholder den, som angst og frygt, der findes ved alle kroniske smerter. De andre behandlinger fortsætter.
Skal jeg se alle disse fagpersoner?
Nej. Planen tilpasses det enkelte tilfælde. Mange kvinder har brug for gynækologi, fysioterapi og psykologisk støtte; andre for færre eller flere.
Hvor længe varer behandlingen?
Som regel flere måneder, med revurderinger undervejs.
Findes der smerteklinikker for bækkensmerter i sundhedsvæsenet?
Nogle hospitaler har klinikker for bækkensmerter, vulvasygdomme eller sexologi. Adgangen sker ved henvisning fra den praktiserende læge eller en anden speciallæge.
Hvad hvis jeg allerede har prøvet alt?
Ofte har «alt» været isolerede, korte eller ukoordinerede behandlinger. En kombineret og fulgt plan giver resultater hos mange kvinder, som havde givet op.
Videnskabelige referencer 6
- Engeler D, Baranowski AP, Berghmans B, et al. EAU Guidelines on Chronic Pelvic Pain. European Association of Urology; edição mais recente. Guideline
- American College of Obstetricians and Gynecologists. Practice Bulletin No. 218: Chronic pelvic pain. Obstet Gynecol. 2020;135(3):e98-e109. doi:10.1097/AOG.0000000000003716 Guideline
- Goldstein AT, Pukall CF, Brown C, et al. Vulvodynia: assessment and treatment. J Sex Med. 2016;13(4):572-590. doi:10.1016/j.jsxm.2016.01.020 Artigo
- Bornstein J, Goldstein AT, Stockdale CK, et al. 2015 ISSVD, ISSWSH, and IPPS consensus terminology and classification of persistent vulvar pain and vulvodynia. J Low Genit Tract Dis. 2016;20(2):126-130. doi:10.1097/LGT.0000000000000190 Guideline
- Brotto LA, Yong P, Smith KB, Sadownik LA. Impact of a multidisciplinary vulvodynia program on sexual functioning and dyspareunia. J Sex Med. 2015;12(1):238-247. doi:10.1111/jsm.12718 Artigo
- Padoa A, McLean L, Morin M, Vandyken C. The overactive pelvic floor (OPF) and sexual dysfunction. Part 1 and Part 2. Sex Med Rev. 2021;9(1):64-89. Artigo
Udforsk videre

