Algés, Oeiras Man–fre · 09:00 til 13:00 og 14:00 til 19:00 · Lør · 09:00 til 14:00
WhatsApp Book konsultation
  1. Forside
  2. Gynækoæstetik
  3. Smertefuld penetration (muskler, der trækker sig sammen)
  4. Muskler, der spænder ved penetration

«Kroppen lukker sig»: hvorfor musklerne trækker sig sammen ved penetration

«Det er som om, der var en mur.» Sammentrækningen ved penetration er en beskyttelsesrefleks, ikke en beslutning. Se, hvad man mærker, hvorfor det sker, hvad du kan gøre i øjeblikket, og hvordan man aflærer det.

Luxmed-teametForfatter
Dr. Michelle CampagnoliLægefaglig gennemgang · OM nr. 69467
7 min. læsetid
Foto de capa · a do cartão do blog1200 × 800 px (3:2)
Quando existir, entra aqui e também no cartão da página do blog.
I denne artikel
  1. Kort fortalt
  2. Hvad man mærker
  3. Beskyttelsesrefleksen
  4. Hvorfor kroppen lærer at lukke sig
  5. Hvornår det plejer at ske
  6. Hvad du kan gøre i øjeblikket
  7. Hvordan man aflærer det
  8. Hvornår du bør søge læge
  9. På Clínica Luxmed
  10. Ofte stillede spørgsmål

«Det er som om, der var en mur.» «Kroppen lukker sig af sig selv.» «Jeg vil, men jeg kan ikke.» Det er sætninger, som mange kvinder bruger til at beskrive, hvad de mærker, når de forsøger penetration, hvad enten det er med partneren, med en tampon eller ved den gynækologiske undersøgelse. Mange føler sig forvirrede eller skyldige: hvis jeg vil det, hvorfor tillader kroppen det så ikke?

Svaret ligger i en beskyttelsesmekanisme, som kroppen har lært, og som virker uden at bede om lov. I denne artikel forklarer vi, hvad der sker i det øjeblik, hvorfor det sker, og hvad du kan gøre i situationen og på længere sigt.

På 30 sekunder

Tre ting at huske.

1En refleks, ikke en beslutningSammentrækningen ved penetration er ufrivillig: det er en beskyttelsesrefleks. Den opstår som regel efter oplevelser med smerte eller frygt og forstærkes ved hvert smertefuldt forsøg.
2I øjeblikketDet hjælper at stoppe, trække vejret, ikke tvinge og gå tilbage til lettere trin.
3Det kan aflæresSom det blev lært, kan det aflæres, med fysioterapi, gradvis eksponering og psykologisk støtte.
Imagem opcional · abertura1200 × 800 px
Fica por baixo do resumo, se existir uma segunda foto.

Hvad man mærker

Beskrivelserne varierer, men der er fælles mønstre:

  • en følelse af en «mur» eller en hindring lige ved skedeindgangen;
  • svie eller skarp smerte, når man forsøger at komme videre;
  • lårene lukker sig, balderne spænder, ryggen buer, eller kroppen trækker sig utilsigtet tilbage;
  • vejrtrækningen holdes tilbage eller bliver hurtig;
  • angst, frygt eller panik før eller under forsøget;
  • i nogle tilfælde sker penetrationen, men med smerte og en følelse af stramhed.

Mange kvinder kan have ophidselse, lyst og endda orgasme ved andre former for seksuel aktivitet. Vanskeligheden er koncentreret om selve øjeblikket for penetrationen.

Beskyttelsesrefleksen

Kroppen har reflekser, der beskytter os, uden at vi behøver at tænke: vi lukker øjnene, når noget nærmer sig, vi trækker hånden væk fra en varm overflade. Bækkenbundens muskler, som omgiver skedeindgangen, er også en del af disse forsvarsreaktioner.

Hollandske forskere har med elektromyografi vist, at bækkenbundens muskler trækker sig sammen, når kvinden ser truende billeder, også billeder, der intet har med sex at gøre, og at disse sammentrækninger er stærkere hos kvinder med vaginisme (van der Velde og Everaerd, 2001). Andre studier har vist, at sammentrækningen ved penetration primært hænger sammen med frygt og afsky og ikke med en fejl i musklerne (Borg et al., 2010). Sammentrækningen er en forsvarsreaktion på en situation, som kroppen fortolker som farlig.

Det forklarer, hvorfor det ikke er nok at ville: den del af nervesystemet, der styrer denne refleks, reagerer ikke på viljen på samme måde som en arm eller et ben.

Hvorfor kroppen lærer at lukke sig

Refleksen bliver stærkere, når kroppen forbinder penetration med fare. Det kan ske på grund af:

  • Oplevelser med smerte. Et første smertefuldt samleje, tilbagevendende infektioner, sprækker, en vanskelig fødsel, overgangsalderen med tørhed i skeden.
  • Oplevelser med frygt. Dårligt udførte gynækologiske undersøgelser, negative budskaber om sex i opdragelsen, frygt for at blive gravid eller for at mærke smerte.
  • Forkerte forestillinger om kroppen. At tro, at skeden er for lille, at penetrationen vil flænge, eller at det skal gøre ondt.
  • Traumatiske oplevelser, herunder seksuel vold. Ikke alle kvinder med dette problem har et traume, men når der er et, skal det håndteres med omhu.

Derefter vedligeholder cirklen sig selv: forventning om smerte fører til sammentrækning, sammentrækningen gør penetrationen smertefuld, smerten bekræfter frygten. Hvert tvunget forsøg lærer kroppen endnu en gang, at den havde ret i at lukke sig (Lahaie et al., 2010).

Hvornår det plejer at ske

Sammentrækningen kan optræde i alle situationer med penetration eller kun i nogle:

  • kun med partneren, men ikke med tampon eller egne fingre;
  • kun ved den gynækologiske undersøgelse;
  • kun i perioder med mere stress eller efter en episode med smerte;
  • altid, ved ethvert forsøg.

Dette mønster giver lægen nyttige fingerpeg. Hvis sammentrækningen kun sker i én situation, vejer frygten og konteksten tungere. Hvis den er opstået efter år uden problemer, er det vigtigt at lede efter en ny årsag til smerte, såsom infektion, tørhed i skeden eller forandringer i vulvas hud.

Hvad du kan gøre i øjeblikket

Hvis du mærker, at kroppen lukker sig under et forsøg:

  1. StopAt insistere forstærker kun refleksen. At stoppe er ikke at fejle.
  2. Træk vejret dybt og langsomt,så maven løfter sig ved indåndingen. Det hjælper bækkenbunden med at sænke sig og slippe.
  3. Slip resten af kroppen:kæbe, skuldre, balder, lår.
  4. Gå tilbage til et trin, hvor du føler dig tryg,som kærtegn uden penetration.
  5. Sig, hvad du mærkerHvis du er sammen med partneren, tager det pres af begge, at I på forhånd aftaler et signal for at stoppe.

Ved de næste forsøg hjælper det at give ophidselsen tid, bruge rigeligt glidemiddel og vælge stillinger, hvor kvinden kontrollerer dybden og rytmen. Men hvis problemet er hyppigt, er disse tiltag sjældent nok alene.

Hvordan man aflærer det

Da refleksen er blevet lært, kan den aflæres. Målet er gradvist at lære kroppen, at penetration kan være sikker. De behandlinger, der har mest evidens, er:

  • Bækkenfysioterapi, for at lære at slappe af i musklerne og at genkende sammentrækningen.
  • Gradvis eksponering, med egne fingre og med dilatatorer, hvor du kun går videre, når hvert trin ikke længere vækker frygt.
  • Kognitiv adfærdsterapi eller sexologisk terapi, for at arbejde med frygten, katastrofetankerne og angsten.
  • Behandling af de årsager til smerte, som er til stede.

I et randomiseret forsøg gjorde gradvis eksponering ledsaget af en terapeut det muligt for de fleste kvinder med livslang vaginisme at have samleje med penetration (ter Kuile et al., 2013). Vi forklarer hele forløbet i artiklen om behandling af vaginisme og teknikken i artiklen om dilatatorer.

Hvornår du bør søge læge

Bestil en konsultation, hvis

Sæt kryds ved det, der gælder for dig.

Hvis problemet er opstået igen efter en periode uden vanskeligheder, er det vigtigt at undersøge, om smerterne har en årsag, der kan behandles. Søg hurtigt lægehjælp, hvis der er blødning, unormalt udflåd, sår eller kraftige og vedvarende smerter. Er du i tvivl, så ring til SNS 24 (808 24 24 24). I en nødsituation skal du ringe til 112.

På Clínica Luxmed

På Klinik Luxmed foregår den første konsultation med god tid og uden obligatorisk undersøgelse. Vi begynder med at lytte til, hvad der sker i øjeblikket for penetrationen, og først med din accept foretager vi en tilpasset vurdering for at udelukke andre årsager til smerte. Derfra lægger vi sammen med dig en plan, koordineret med bækkenfysioterapi og psykologisk eller sexologisk støtte, når det giver mening.

Tal med os

Vurderingen er en samtale, uden forpligtelser. Fortæl os, hvad der bekymrer dig, så svarer vores team.

info@luxmed.pt

Denne artikel er kun til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Resultaterne varierer fra person til person.

Ofte stillede spørgsmål

Betyder sammentrækningen, at jeg har vaginisme?

Det kan være, men ikke nødvendigvis. Sammentrækningen optræder også som reaktion på andre årsager til smerte, såsom infektioner eller tørhed i skeden. Diagnosen stilles ved en konsultation.

Er min skede for lille?

Næsten aldrig. Skeden er elastisk og forlænges ved ophidselse. Følelsen af en «mur» kommer i langt de fleste tilfælde fra musklernes sammentrækning og ikke fra størrelsen.

Kan jeg kontrollere sammentrækningen alene med viljestyrke?

Ikke direkte, fordi det er en refleks. Men du kan lære at genkende den og slippe den med træning, især med vejrtrækning og fysioterapi.

Er det min eller min partners skyld?

Det er ingens skyld. Det er en reaktion i kroppen, som er blevet lært, og som kan behandles.

Hjælper det at drikke alkohol eller tage beroligende midler?

Det anbefales ikke. Det kan mindske angsten i øjeblikket, men lærer ikke kroppen at slappe af og kan føre til smertefulde penetrationer, der forstærker frygten.

Videnskabelige referencer 6
  1. van der Velde J, Everaerd W. The relationship between involuntary pelvic floor muscle activity, muscle awareness and experienced threat in women with and without vaginismus. Behav Res Ther. 2001;39(4):395-408. Artigo
  2. Reissing ED, Binik YM, Khalifé S, Cohen D, Amsel R. Vaginal spasm, pain, and behavior: an empirical investigation of the diagnosis of vaginismus. Arch Sex Behav. 2004;33(1):5-17. Artigo
  3. Borg C, de Jong PJ, Weijmar Schultz W. Vaginismus and dyspareunia: automatic vs. deliberate disgust responsivity. J Sex Med. 2010;7(6):2149-2157. Artigo
  4. Lahaie MA, Boyer SC, Amsel R, Khalifé S, Binik YM. Vaginismus: a review of the literature on the classification/diagnosis, etiology and treatment. Womens Health (Lond). 2010;6(5):705-719. Revisão
  5. ter Kuile MM, Melles R, de Groot HE, Tuijnman-Raasveld CC, van Lankveld JJ. Therapist-aided exposure for women with lifelong vaginismus: a randomized waiting-list control trial of efficacy. J Consult Clin Psychol. 2013;81(6):1127-1136. Artigo
  6. Padoa A, McLean L, Morin M, Vandyken C. The overactive pelvic floor (OPF) and sexual dysfunction. Part 1 and Part 2. Sex Med Rev. 2021;9(1):64-89. Artigo
Skrevet afLuxmed-teamet
Lægefaglig gennemgangDr. Michelle CampagnoliOM nr. 69467 · Læge med kompetence i æstetisk medicin.Se profil →

Redigering og udvikling: Rúben Brito · Operial Development

Book konsultation

Book din konsultation

Vælg, hvordan du helst vil tale med os. Vi aftaler vurderingskonsultationen med Dra. Michelle Campagnoli.

Booking via hjemmesidenVurderingskonsultationSkriv til vores assistent på WhatsApp, og bed om den aktuelle pris for vurderingen.

New Life Miraflores, Algés · Office Center, R. Santa Teresa do Menino Jesus n.º 6, 9.º C, 1495-048

Dine oplysninger bruges kun til denne henvendelse. Enhver behandling forudsætter en forudgående lægelig vurdering.

Bestil tidUdfyld det på under et minut.
Speciale
Du behøver ikke beskrive din situation i detaljer. Lægen taler med dig under konsultationen.
Anmodning modtaget. Vores team kontakter dig hurtigst muligt.
RingAssistentTilgængeligBook