Vulvodyni: hvad det er, og hvordan det behandles
Smerte eller svie i vulva i mere end 3 måneder uden synlig årsag: se, hvad vulvodyni er, hvordan det diagnosticeres, og hvilke behandlinger der har evidens.
Quando existir, entra aqui e também no cartão da página do blog.
I denne artikel
Vulvodyni er en kronisk smerte i vulva, hvor der ikke findes en synlig årsag, såsom en infektion eller en hudsygdom. I lang tid blev den bagatelliseret eller tilskrevet «nerverne». I dag ved man, at det er en reel og hyppig tilstand med undersøgte biologiske mekanismer, og at den kan behandles.
Mange kvinder med vulvodyni går igennem flere læger og behandlinger, før de får diagnosen. At forstå, hvad det er, og hvordan det behandles, hjælper med at forkorte den vej.
Tre ting at huske.
Fica por baixo do resumo, se existir uma segunda foto.
Hvad er det
Ifølge den internationale klassifikation fra 2015 (ISSVD, ISSWSH og IPPS) er vulvodyni vulvasmerte med en varighed på mindst 3 måneder uden klart identificerbar årsag, som kan have tilknyttede faktorer.
Smerten beskrives ofte som svie, brændende, stikkende, «som hudløs» eller som snit, selv når huden ser normal ud.
Typer
Vulvodyni klassificeres efter flere kriterier:
- Lokalisation: lokaliseret (ét sted, især vestibulum, skedeindgangen; eller klitoris) eller generaliseret (hele vulva).
- Udløser: provokeret (kun ved berøring: samleje, tampon, tøj, undersøgelse), spontan (uden berøring) eller blandet.
- Debut: primær (fra det første forsøg på penetration eller den første tampon) eller sekundær (opstår efter en periode uden smerte).
- Tidsmønster: intermitterende, vedvarende, konstant, øjeblikkelig eller forsinket.
Den hyppigste form er provokeret vestibulodyni: intens smerte ved skedeindgangen ved berøring, især ved samleje.
Hvor udbredt er det
Befolkningsbaserede studier i USA anslog, at omkring 8 % af kvinderne på et tidspunkt inden 40-årsalderen havde haft symptomer forenelige med vulvodyni (Harlow og kolleger, 2014). Mange har aldrig søgt hjælp eller fik ikke en diagnose.
Hvorfor det opstår
Der er ikke én enkelt årsag. Forskningen peger på flere mekanismer, der kombineres:
- Øget antal nerveender i huden i vestibulum, observeret i biopsier fra kvinder med vestibulodyni.
- Lokal lavgradig inflammation.
- Central sensibilisering: nervesystemet begynder at «forstærke» smertesignalerne.
- Spænding og hyperaktivitet i bækkenbundens muskler, meget hyppig.
- Hormonelle faktorer, såsom nogle præventionsmidler eller amning, hos nogle kvinder.
- Genetiske faktorer og andre tilknyttede kroniske smertetilstande: irritabel tyktarm, fibromyalgi, interstitiel cystitis, migræne.
- Psykologiske faktorer, såsom angst og frygt for smerte, som ikke er «årsagen», men som fastholder og forstærker smerten.
Sådan stilles diagnosen
Vulvodyni er en eksklusionsdiagnose: først skal andre årsager til vulvasmerte afvises (infektioner, dermatitter, lichen sclerosus eller planus, atrofi, præcancerøse læsioner, neurologiske årsager). Vurderingen omfatter:
- Detaljeret sygehistorie.
- Omhyggelig undersøgelse af vulva og skeden.
- Vatpindetest: blid berøring af flere punkter i vestibulum og vulva med registrering af smerteintensiteten.
- Vurdering af bækkenbundens muskler.
- Svampekulturer og andre undersøgelser, hvis indiceret; biopsi kun, hvis der er synlige forandringer.
Sådan behandles det
Der findes ikke én behandling, der virker for alle kvinder. De nuværende anbefalinger går ind for en multimodal tilgang, som kombinerer flere strategier og justeres over tid.
1. Pleje af vulva
- Hygiejne kun med vand eller et mildt sæbefrit produkt.
- Undgå irriterende produkter (parfume, vådservietter, parfumerede bind).
- Undertøj af bomuld; undgå stramt tøj.
- Et egnet glidemiddel ved samleje.
De helbreder ikke vulvodyni, men forhindrer, at smerten forværres.
2. Fysioterapi af bækkenbunden
Det er en af grundpillerne i behandlingen, især ved provokeret vestibulodyni. Den omfatter patientundervisning, afspændingsteknikker, manuel terapi, biofeedback og dilatatorer i stigende størrelser. Flere studier viser mindre smerte og forbedret seksuel funktion; i et klinisk forsøg var fysioterapi bedre end et lokalbedøvende middel (Morin og kolleger, 2021).
3. Kognitiv adfærdsterapi og sexologi
Den hjælper med at bryde cirklen frygt, spænding og smerte, med at mindske angst og med at forbedre seksuallivet og forholdet. Kontrollerede studier viser reduktion af smerte ved samleje med resultater, der holder over tid. Parterapi har også vist gavn.
4. Medicin
- Lokalbedøvende midler, såsom lidokain, kan i visse tilfælde påføres før samleje. Evidensen for vedvarende brug er svag.
- Lægemidler mod neuropatisk smerte, gennem munden eller i apoteksfremstillet creme (for eksempel nogle tricykliske antidepressiva eller antiepileptika). De anvendes uden for de godkendte indikationer (off-label), og de kliniske forsøg har vist inkonsistente resultater, men nogle kvinder har gavn af dem.
- Lokal hormonbehandling, når der er en hormonel komponent, for eksempel forbundet med præventionsmidler eller amning.
Medicinen bør altid ordineres og følges af lægen.
5. Andre muligheder
- Injektioner (nerveblokader, botulinumtoxin i bækkenbundens muskler): bruges i udvalgte tilfælde med fortsat begrænset evidens og off-label-anvendelse.
- Laser og andre teknologier: der er ikke tilstrækkelig evidens til at anbefale dem generelt.
6. Operation: vestibulektomi
Ved provokeret vestibulodyni, som ikke er blevet bedre med andre behandlinger, har vestibulektomi (fjernelse af det smertefulde væv i vestibulum) de højeste forbedringsrater i studierne, ofte over 60 % til 80 %. Den forbeholdes veludvalgte tilfælde efter passende konservativ behandling og udføres af kirurger med erfaring.
At leve med vulvodyni
- Bedringen er som regel gradvis, over måneder.
- Mange kvinder får det meget bedre, og nogle bliver smertefri.
- At bevare intimiteten uden penetration under behandlingen tager pres af og beskytter forholdet.
- At inddrage partneren i konsultationerne eller i terapien kan hjælpe.
- Støttegrupper og information af god kvalitet mindsker isolationen.
Hvornår du bør søge læge
Kroniske smerter kan være en stor følelsesmæssig belastning. Hvis du føler dig nedtrykt eller håbløs, skal du tale med din læge eller kontakte SNS 24 (808 24 24 24). I en nødsituation skal du ringe til 112.
På Clínica Luxmed
På Klinik Luxmed i Algés tager vi vulvasmerter alvorligt. Vi foretager en fuldstændig vurdering for at udelukke andre årsager, forklarer diagnosen og lægger sammen med dig en behandlingsplan i samarbejde med bækkenbundsfysioterapi, sexologi og andre specialer, når det er nødvendigt.
Tal med os
Vurderingen er en samtale, uden forpligtelser. Fortæl os, hvad der bekymrer dig, så svarer vores team.
Denne artikel er kun til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Resultaterne varierer fra person til person.
Ofte stillede spørgsmål
Er vulvodyni «psykisk»?
Nej. Der er biologiske forandringer i nerverne, i huden og i musklerne. De psykologiske faktorer kan forstærke smerten, som ved enhver kronisk smerte, og derfor er psykologisk støtte en del af behandlingen.
Er det smitsomt eller seksuelt overførbart?
Nej.
Kan jeg blive gravid og føde vaginalt?
Ja. Vulvodyni påvirker ikke fertiliteten. Fødselsmåden bør drøftes med fødselslægen under hensyntagen til symptomerne.
Kan p-pillen give vulvodyni?
Nogle studier har forbundet visse hormonelle præventionsmidler med vestibulodyni hos nogle kvinder, men sammenhængen er ikke bevist. Hvis du har mistanke om denne sammenhæng, så tal med lægen, før du ændrer noget.
Hvor lang tid tager det, før det bliver bedre?
Det varierer meget. Mange kvinder bemærker en bedring efter nogle måneders kombineret behandling.
Videnskabelige referencer 9
- Bornstein J, Goldstein AT, Stockdale CK, et al. 2015 ISSVD, ISSWSH, and IPPS consensus terminology and classification of persistent vulvar pain and vulvodynia. J Low Genit Tract Dis. 2016;20(2):126-130. Guideline
- Bergeron S, Reed BD, Wesselmann U, Bohm-Starke N. Vulvodynia. Nat Rev Dis Primers. 2020;6(1):36. Artigo
- Harlow BL, Kunitz CG, Nguyen RH, et al. Prevalence of symptoms consistent with a diagnosis of vulvodynia: population-based estimates from 2 geographic regions. Am J Obstet Gynecol. 2014;210(1):40.e1-8. Artigo
- Goldstein AT, Pukall CF, Brown C, et al. Vulvodynia: assessment and treatment. J Sex Med. 2016;13(4):572-590. Artigo
- Morin M, Dumoulin C, Bergeron S, et al. Multimodal physical therapy versus topical lidocaine for provoked vestibulodynia: a multicenter, randomized trial. Am J Obstet Gynecol. 2021;224(2):189.e1-189.e12. Artigo
- Bergeron S, Khalifé S, Dupuis MJ, McDuff P. A randomized clinical trial comparing group cognitive-behavioral therapy and a topical steroid for women with dyspareunia. J Consult Clin Psychol. 2016;84(3):259-268. Artigo
- Tommola P, Unkila-Kallio L, Paavonen J. Surgical treatment of vulvar vestibulitis: a review. Acta Obstet Gynecol Scand. 2010;89(11):1385-1395. Artigo
- Committee on Gynecologic Practice. ACOG Committee Opinion No. 673: Persistent vulvar pain. Obstet Gynecol. 2016;128(3):e78-e84. Guideline
- van der Meijden WI, Boffa MJ, ter Harmsel WA, et al. 2021 European guideline for the management of vulval conditions. J Eur Acad Dermatol Venereol. 2022;36(7):952-972. Guideline
Udforsk videre

