Hvornår en plet i ansigtet bør ses af en læge først

Størstedelen af pletterne i ansigtet er godartede: solpletter, melasma, aknemærker, fregner. Derfor er det naturligt at tænke på dem som et æstetisk problem og straks søge en behandling, der kan lysne dem. Men en lille procentdel er ikke ufarlig, og nogle af hudens farligste læsioner begynder netop med at ligne »bare endnu en plet«.

Denne artikel skal ikke skræmme. Den skal forklare den vigtigste regel ved enhver behandling af pletter: først diagnosen, derefter behandlingen. Og den skal hjælpe med at genkende de tegn, der berettiger en lægelig undersøgelse før enhver peeling, laser eller lysnende creme.

Hvorfor ansigtet fortjener særlig opmærksomhed

Ansigtet er den del af kroppen, der får mest sol i løbet af livet. Det er udsat hver dag, i alle årstider, når man går, kører bil, sidder på en terrasse, også når man ikke er »ude at sole sig«. Denne kroniske og kumulative eksponering er den vigtigste risikofaktor for de hyppigste hudkræftformer.

Ifølge den portugisiske hudkræftforening opstår der i Portugal omkring 13.000 nye tilfælde af hudkræft om året, hvoraf mere end tusind er melanomer. Langt de fleste af de øvrige er basalcellekarcinomer og pladecellekarcinomer, som især opstår på udsatte områder, med ansigtet i spidsen.

Den gode nyhed er, at hudkræft er blandt de mest synlige og mest behandlelige, når den opdages tidligt. Ved melanom afhænger chancen for helbredelse især af tykkelsen på diagnosetidspunktet: Tynde melanomer, der opdages tidligt, har en fremragende prognose. Problemet er, at mange af disse læsioner i ansigtet er flade, vokser langsomt og let forveksles med godartede pletter, som man har haft i årevis. Det er her, et lægeligt blik gør forskellen.

Læsioner, der forklæder sig som en plet

Det er de læsioner, der oftest går for at være en »plet« eller »tør hud« i ansigtet, og som kræver lægelig diagnose.

Lentigo maligna: melanomet, der ligner en solplet

Lentigo maligna er en form for melanom in situ (endnu begrænset til overhuden), som typisk opstår i ansigtet hos personer over 50 til 60 år med meget ophobet sol. Den er flad, brun og vokser meget langsomt over år, og derfor forveksles den let med en almindelig lentigo solaris. Hvis den ikke behandles, kan den blive invasiv (lentigo maligna melanom).

Fingerpeg, der giver mistanke: en plet, der bliver større, med flere nuancer af brun, mørkere eller gråligere områder, uregelmæssige konturer, eller som er tydeligt større og anderledes end dine andre solpletter.

Nodulært melanom og andre melanomer

Ikke alle melanomer er flade pletter. Nodulært melanom viser sig som en lille forhøjet, fast knude, der vokser over uger til måneder, nogle gange uden pigment (hudfarvet eller lyserød). Det opfylder ikke ABCDE-reglen godt, og derfor findes der en anden regel for det (se nedenfor; Kelly et al., 2003).

Aktinisk keratose: den »tørre hud«, der ikke går væk

Små ru områder, som sandpapir at føle på, lyserøde, røde eller brunlige, på stærkt udsatte områder (pande, næse, kindben, skaldet isse, underlæbe). Man mærker dem ofte bedre med fingeren, end man ser dem. Det er præmaligne læsioner: En lille del kan udvikle sig til pladecellekarcinom. Der findes også pigmenterede former, som forveksles med solpletter.

Basalcellekarcinom: »bumsen«, der ikke heler

Det er den hyppigste hudkræft, og den opstår især i ansigtet. Den vokser langsomt og spreder sig sjældent, men kan ødelægge vævet omkring sig, hvis den ikke behandles. Den viser sig som:

• En lille perleagtig, gennemsigtig knude med små kar på overfladen.
• En »bums« eller et sår, der bløder let, danner skorpe, ser ud til at hele og åbner sig igen.
• En lyserød, flad, let blank plet, der ikke forsvinder.
• Pigmenterede former, brune eller gråbrune, hyppigere hos mørkere hud.

Pladecellekarcinom

Ru læsion med skorpe eller tyk skæl, nogle gange smertefuld, som vokser over uger til måneder. Opstår på udsatte områder, på læberne og ørerne, og har større potentiale til at sprede sig end basalcellekarcinomet.

Andre situationer, der kræver en vurdering

• Pletter, der opstår pludseligt og i stort antal.
• Pletter forbundet med andre symptomer (træthed, vægttab, forandringer i andre områder af huden eller på slimhinderne).
• Pletter, der opstod efter opstart af ny medicin.
• Lyse eller hvide pletter, der breder sig (kan svare til vitiligo eller en overfladisk svampeinfektion, blandt andre årsager).

Alarmtegn: de regler, der hjælper

ABCDE-reglen

Udviklet for at hjælpe med at genkende melanomer i modermærker og pigmenterede pletter (Abbasi et al., 2004):

Af dem alle er E den vigtigste: En plet, der ændrer sig, fortjener altid undersøgelse.

Tegnet på den »grimme ælling«

Hos den samme person ligner modermærker og pletter som regel hinanden. En læsion, der er tydeligt anderledes end de andre (mørkere, større, med anden form eller farve), bør undersøges, selv om den ikke opfylder ABCDE-kriterierne (Grob og Bonerandi, 1998).

EFG-reglen for forhøjede læsioner

Ved knuder, der vokser hurtigt, som nodulært melanom:

• Elevated (forhøjet)
• Firm (fast at føle på)
• Growing, dvs. vokser gradvist i mere end en måned

Tegn, der ikke afhænger af farven

Disse regler hjælper med at afgøre, hvornår man skal søge lægen. De tjener ikke til at afvise kræft: Tidlige læsioner har måske ingen af disse tegn, og mange godartede læsioner har nogle af dem.

Hvem der bør være ekstra opmærksom

Risikoen for hudkræft er højere hos dem, der har:

• Lys hud, lyse øjne, rødt eller blondt hår, som brænder let og bruner dårligt.
• Megen ophobet soleksponering: udendørsarbejde, udendørs sport, liv ved havet.
• Tidligere solskoldninger, især i barndommen og ungdommen.
• Brug af solarier.
• Mange modermærker (mere end 50) eller atypiske modermærker.
• Personlig eller familiær historie med melanom eller andre hudkræftformer.
• Alder over 50 år.
• Immunsuppression, for eksempel hos transplanterede eller hos dem, der tager immundæmpende medicin.
• Mange solpletter og aktiniske keratoser, som er markører for ophobet solskade.

Mørkere hud har lavere risiko, men er ikke immune. Her opstår melanomer hyppigere på håndflader, fodsåler og negle og diagnosticeres ofte senere.

Hvorfor man ikke behandler en plet før diagnosen

Det kan virke som overdreven omhu. Det er det ikke. Der er tre konkrete grunde.

1. Behandlingen kan udviske sporet uden at udviske sygdommen. Lasere, pulserende lys, peelinger og lysnende midler virker på pigmentet. Ved en godartet plet er det målet. Ved en lentigo maligna eller et melanom kan pigmentet forsvinde på overfladen, mens de unormale celler stadig er til stede. Læsionen »vender tilbage« måneder senere, nu med forsinket diagnose.

Det er dokumenteret. Et tilfælde offentliggjort i Medical Journal of Australia i 2017 beskriver en 56-årig kvinde med en pigmenteret plet på kindbenet, som havde været i vækst i 18 måneder, og som blev behandlet med laser på en æstetisk klinik uden forudgående klinisk eller dermatoskopisk vurdering (Bala et al., 2017). Pigmentet forsvandt helt, men læsionen kom igen i løbet af det følgende år. Vævsprøven bekræftede lentigo maligna. Forfatterne understreger, at det ikke er bevist, at laser forårsager melanom, men at behandling af ikke-diagnosticerede læsioner kan forsinke diagnosen og forværre prognosen. Lignende serier af tilfælde er beskrevet i andre lande (Delker et al., 2017).

2. Behandlingen kan vanskeliggøre den senere diagnose. Efter en laser eller en peeling får læsionen ændringer i helingen og restpigment, som gør dermatoskopi og endda analysen af vævsprøven sværere at tolke. Man taler ligefrem om »pseudomelanom«, behandlede læsioner, der kommer til at ligne melanomer uden at være det, og det modsatte kan også ske.

3. Behandlingen kan være den forkerte. En aktinisk keratose kræver specifik lægelig behandling; et basalcellekarcinom kræver kirurgi eller anden målrettet behandling. Ingen lysnende creme eller æstetisk peeling erstatter det, og den tabte tid tæller.

Derfor begynder enhver behandling af pletter i en ansvarlig praksis med, at man undersøger læsionen. Hvis noget vækker tvivl, sættes den æstetiske behandling i bero, indtil der foreligger en diagnose. Se, hvordan en ordentlig behandling forløber, i Kemisk peeling: hvad du kan forvente af dagen, afskalningen og ugerne efter.

Hvad der sker ved konsultationen

Mange udsætter konsultationen af frygt for, hvad den indebærer. I de fleste tilfælde er den enkel, hurtig og smertefri.

• Historie. Hvor længe pletten har eksisteret, om den har ændret sig, om den gør ondt, klør eller bløder; historie med sol, solskoldninger, solarier; tilfælde af hudkræft i familien; medicin.
• Observation med det blotte øje i godt lys, hvor læsionen sammenlignes med de øvrige (det er almindeligt, at lægen også undersøger andre områder af kroppen).
• Dermatoskopi. Et dermatoskop er et forstørrelsesglas med eget lys, der holdes mod huden, og som gør det muligt at se strukturer, der er usynlige for det blotte øje. Det forbedrer markant evnen til at skelne mellem godartede og ondartede læsioner sammenlignet med simpel observation (Vestergaard et al., 2008). Det gør ikke ondt og tager sekunder til minutter.
• Opfølgende fotografi ved læsioner, der ikke er mistænkelige, men som bør overvåges. At sammenligne billeder over måneder er en af de mest effektive måder at opdage forandringer på.
• Biopsi, hvis der er tvivl. Et lille fragment eller hele læsionen fjernes under lokalbedøvelse, og vævet analyseres under mikroskop. Det er den eneste undersøgelse, der bekræfter diagnosen med sikkerhed.

Til sidst er der tre mulige scenarier: Læsionen er godartet og kan behandles æstetisk, hvis du ønsker det; læsionen bør overvåges og vurderes igen; eller læsionen kræver biopsi eller lægelig behandling. I alle tilfælde går du fra konsultationen med viden om, hvad du har.

I det portugisiske sundhedsvæsen kan den praktiserende læge undersøge læsionen og henvise til dermatologi, når det er nødvendigt.

Selvundersøgelse og forebyggelse

Sådan holder du øje med ansigtets hud derhjemme

• Én gang om måneden, i godt dagslys, foran spejlet.
• Se på pande, tindinger, øjenlåg, næse (herunder næsevingerne), kindben, læber, hage, ører (for og bag) og hals. Brug et håndspejl til de laterale områder.
• Stryg fingrene over huden: Aktiniske keratoser kan mærkes bedre, end de kan ses.
• Fotografér de pletter, du vil overvåge, altid med samme lys og afstand, og sammenlign hver 3. måned.
• Hvis hovedbunden er blottet (skaldethed), så inkluder den, med hjælp fra en anden.

Forebyggelse

• Bredspektret solcreme, SPF 30 eller højere (50 ved lys hud eller tidligere hudkræft), hver dag, påført i tilstrækkelig mængde og gentaget udendørs. Se Farvet solcreme: sådan vælger og påfører du den.
• Bredskygget hat og solbriller.
• Undgå timerne med mest stråling, især mellem kl. 12 og 16 om sommeren.
• Brug ikke solarier.
• Beskyt især børn.
• Konsultér regelmæssigt en hudlæge, hvis du tilhører en risikogruppe.

Hos Luxmed begynder enhver behandling af pletter med at undersøge læsionen. Hvis en plet vækker tvivl, behandles den ikke: Den henvises til lægelig vurdering. Først når den godartede natur er bekræftet, fastlægges en æstetisk plan.

Denne artikel er til oplysning og erstatter ikke en lægekonsultation. Hvis du har en læsion, der har ændret sig, eller som bekymrer dig, så kontakt din egen læge eller en hudlæge.

Ofte stillede spørgsmål