- Forside
- Gynækoæstetik
- Smerter i skeden på grund af spændte muskler
- Stress, angst og bækkensmerter
Stress, angst og underlivssmerte: forbindelsen til kroppen i alarmberedskab
Stress og angst opfinder ikke smerten: de spænder musklerne og gør nervesystemet mere følsomt. Se, hvordan sammenhængen fungerer, og hvad der hjælper, uden at sige, at «det hele sidder i hovedet».
Quando existir, entra aqui e também no cartão da página do blog.
I denne artikel
«Jeg har fået foretaget alle undersøgelser, og der er ikke noget. Er det mon nerverne?» Mange kvinder med bækkensmerter eller smerte ved samleje hører eller tænker, at smerten er «psykisk». Sætningen gør ondt, fordi den lyder, som om smerten ikke er reel. Det er ikke det, videnskaben viser.
Stress og angst opfinder ikke smerten. De ændrer måden, kroppen fungerer på: bækkenbundens muskler spænder, nervesystemet bliver mere følsomt, og smertesignalerne forstærkes. Smerten er reel, fysisk og kan behandles. I denne artikel forklarer vi, hvordan denne sammenhæng fungerer, og hvad der hjælper.
Tre ting at huske.
Fica por baixo do resumo, se existir uma segunda foto.
Hvordan stress når bækkenet
Kroppen i alarmberedskab
Over for en trussel, reel eller opfattet, aktiverer nervesystemet kamp-eller-flugt-reaktionen: hjertet banker hurtigere, vejrtrækningen bliver kortere og højere oppe, musklerne gør sig klar til at handle. Det er en nyttig reaktion i enkeltstående situationer. Problemet opstår, når stress varer i uger eller måneder, og kroppen ikke kommer ud af denne tilstand.
Bækkenbundens muskler reagerer også
Bækkenbunden er en del af denne reaktion. I studier med elektromyografi øges aktiviteten i disse muskler ved truende billeder eller situationer, også hos kvinder uden smerte. Hos kvinder med vaginisme eller smerte ved samleje er reaktionen større (van der Velde og Everaerd, 2001). Den korte vejrtrækning højt oppe, der er typisk for angst, nedsætter også bækkenbundens naturlige bevægelse nedad.
En muskel, der har været spændt i lang tid, bliver træt, får mindre blodforsyning og får smertefulde punkter. Det forklarer vi i artiklen om spændt bækkenbund.
Nervesystemet bliver mere følsomt
Når smerten varer i måneder, ændrer selve nervesystemet sig. Nerverne og rygmarven begynder at reagere mere på stimuli, som før var neutrale (en berøring, tøjet, penetration), og smerten kan brede sig til nabområder. Det kaldes central sensibilisering (Woolf, 2011). Stress, angst, søvnmangel og frygt for smerte nærer denne proces.
Cirklen
De forskellige mekanismer forstærker hinanden:
- der er smerte, på grund af en indledende årsag (en infektion, en fødsel, en sprække) eller på grund af spænding;
- smerten skaber frygt og årvågenhed («nu gør det ondt igen»);
- frygten øger muskelspændingen og nervesystemets følsomhed;
- den næste oplevelse gør mere ondt, hvilket bekræfter frygten.
At bryde cirklen et hvilket som helst sted hjælper: behandle den indledende årsag, slappe musklerne af, mindske frygten eller berolige nervesystemet.
Tegn på, at stress kan bidrage
- Smerten forværres i perioder med mere stress, træthed eller søvnmangel.
- Der er andre spændte områder: kæbe, nakke, skuldre, hovedpine.
- Der er samtidige symptomer som irritabel tyktarm, urintrang eller diffuse muskelsmerter.
- Forventningen om samleje eller om den gynækologiske undersøgelse giver allerede spænding eller angst.
- Smerten begyndte efter en fysisk årsag, som allerede er behandlet, men blev ved.
Ingen af disse tegn beviser alene, at stress er årsagen. De tjener til at hjælpe lægen med at få et samlet billede.
«Så er det psykisk?»
Ikke i betydningen «indbildt». Smerten findes og har fysiske mekanismer: spændte muskler, mere følsomme nerver, lokal inflammation i nogle tilfælde. Det, forskningen viser, er, at krop og sind ikke fungerer adskilt. Derfor er den model, der bruges i dag til kroniske bækkensmerter, biopsykosocial: den tager samtidig hensyn til de fysiske årsager, følelserne og tankerne og livssituationen (Engeler et al.).
Det betyder heller ikke, at det er kvindens skyld, eller at det «bare gælder om at slappe af». Det betyder, at behandlingen har flere angrebspunkter.
Før smerten tilskrives stress, er det afgørende at udelukke andre årsager, såsom infektioner, endometriose, lichen sclerosus, vulvovaginal atrofi eller problemer i urinvejene og tarmen.
Hvad der hjælper i hverdagen
- Diafragmatisk vejrtrækning. Nogle minutter, flere gange om dagen, hjælper nervesystemet med at komme ud af alarmtilstanden og bækkenbunden med at slippe.
- Øvelser til afspænding af bækkenet. Vi beskriver en rutine i artiklen om øvelser til at afspænde bækkenbunden.
- Regelmæssig fysisk aktivitet, helst moderat: gå, svømme, yoga.
- Søvn. Dårlig søvn øger følsomheden over for smerte. Faste tider og færre skærme om aftenen hjælper.
- Mindfulness. Mindfulnessprogrammer viste reduktion af smerte og lidelse hos kvinder med provokeret vulvodyni (Brotto et al., 2019).
- Pauser i forsøget på penetration, hvis det gør ondt, mens intimiteten bevares på andre måder, for ikke at forstærke frygten.
Behandlinger med opfølgning
- Bækkenfysioterapi, for at slappe musklerne af og genoplære reaktionen på smerte.
- Kognitiv adfærdsterapi (KAT). Arbejder med katastrofetanker, frygt og undgåelse. I randomiserede forsøg med kvinder med vestibulodyni reducerede KAT smerten og forbedrede den seksuelle funktion (Bergeron et al., 2016).
- Sexologisk terapi eller parterapi, når smerten påvirker forholdet.
- Specialiseret støtte ved traumer, når der er traumatiske oplevelser, herunder seksuel vold.
- Medicin. Ved kroniske smerter kan lægen overveje lægemidler, der virker på neuropatisk smerte eller på angst. Valget er individuelt, og nogle anvendelser er uden for de godkendte indikationer.
De bedste resultater kommer som regel af kombinationen: at behandle krop og sind samtidig med et team, der kommunikerer med hinanden.
Hvornår du bør søge læge
En gynækologisk vurdering er vigtig for at udelukke andre årsager, før smerterne tilskrives stress. Søg hurtigt lægehjælp, hvis du har feber, unormal blødning, pludselige, kraftige smerter eller smerter ledsaget af opkastning. Hvis angst eller nedtrykthed fylder meget, skal du også tale med din praktiserende læge. Er du i tvivl, så ring til SNS 24 (808 24 24 24). Ring 112 i en nødsituation.
På Clínica Luxmed
På Klinik Luxmed begynder den gynækologiske konsultation med at lytte til hele din historie uden dom og med at udelukke årsager, der kræver specifik behandling. Derfra lægger vi sammen med dig en plan, der behandler kroppen og, når det giver mening, samarbejder med bækkenfysioterapi og psykologisk støtte.
Tal med os
Vurderingen er en samtale, uden forpligtelser. Fortæl os, hvad der bekymrer dig, så svarer vores team.
Denne artikel er kun til information og erstatter ikke en lægelig vurdering. Resultaterne varierer fra person til person.
Ofte stillede spørgsmål
Kan stress alene give bækkensmerter?
Det kan bidrage betydeligt, især gennem muskelspænding og sensibilisering. Ofte er der også andre faktorer, derfor er vurderingen afgørende.
Hvis jeg behandler angsten, går smerten så over?
Den kan blive bedre, men det er sjældent nok alene. De bedste resultater kommer af at kombinere psykologisk arbejde med fysioterapi og, når det er nødvendigt, lægelig behandling.
Lægen sagde, at det er psykisk. Skal jeg søge en anden mening?
Hvis du føler, at din smerte ikke er blevet vurderet omhyggeligt, er det legitimt at bede om en second opinion, helst hos en fagperson med erfaring i bækken- og seksuel smerte.
Virker mindfulness virkelig?
Der er studier, der viser reduktion af smerte og lidelse, især ved vulvodyni. Det erstatter ikke de andre behandlinger, men er et nyttigt supplement uden relevante bivirkninger.
Kan smerten vende tilbage i perioder med stress?
Det kan den. At kende sine tegn og fastholde afspændingsrutinen hjælper med at reagere tidligt.
Videnskabelige referencer 6
- van der Velde J, Everaerd W. The relationship between involuntary pelvic floor muscle activity, muscle awareness and experienced threat in women with and without vaginismus. Behav Res Ther. 2001;39(4):395-408. Artigo
- Woolf CJ. Central sensitization: implications for the diagnosis and treatment of pain. Pain. 2011;152(3 Suppl):S2-S15. Artigo
- Engeler D, Baranowski AP, Berghmans B, et al. EAU Guidelines on Chronic Pelvic Pain. European Association of Urology; edição mais recente. Guideline
- Bergeron S, Khalifé S, Dupuis MJ, McDuff P. A randomized clinical trial comparing group cognitive-behavioral therapy and a topical steroid for women with dyspareunia. J Consult Clin Psychol. 2016;84(3):259-268. Artigo
- Brotto LA, Bergeron S, Zdaniuk B, et al. A comparison of mindfulness-based cognitive therapy vs cognitive behavioral therapy for the treatment of provoked vestibulodynia in a hospital clinic setting. J Sex Med. 2019;16(6):909-923. Artigo
- Padoa A, McLean L, Morin M, Vandyken C. The overactive pelvic floor (OPF) and sexual dysfunction. Part 1 and Part 2. Sex Med Rev. 2021;9(1):64-89. Artigo
Udforsk videre

