Træthed, der ikke går over: almindelige årsager, hvornår man bør undersøge det, og hvad der hjælper

«Jeg er altid træt.» Det er en af de sætninger, der høres oftest hos lægen, og en af de hyppigste klager i primærsektoren. At vågne uden energi, slæbe sig gennem dagen, nå weekenden uden at kunne restituere. For mange er det resultatet af for lidt søvn, stress og livstempo. For andre er det tegn på et helbredsproblem, der er værd at undersøge.

Denne artikel hjælper dig med at forstå forskellen, vide, hvornår du skal til lægen, og hvad du kan gøre for at genvinde energien.

Hvorfor er jeg altid træt?

Træthed har sjældent én enkelt årsag. En systematisk oversigt over træthed i primærsektoren viste, at de hyppigste årsager er stemningslidelser, såsom depression og angst, og at alvorlige sygdomme, såsom kræft, er sjældne, når der ikke er andre alarmtegn (Stadje et al., 2016). Hos mange findes der ingen specifik sygdom, og trætheden bedres med ændringer i hverdagen.

Årsager i hverdagen

• Utilstrækkelig søvn: voksne har generelt brug for 7 til 9 timer pr. nat (Hirshkowitz et al., 2015). Mange sover mindre i hverdagene og forsøger at kompensere i weekenden uden held.
• Dårlig søvnkvalitet: skærme sent, uregelmæssige tider, varmt eller støjende soveværelse, koffein om eftermiddagen, alkohol om aftenen.
• Kronisk stress og overbelastning: at holde kroppen i alarmberedskab i uger æder energi og forstyrrer søvnen. Se Kroppen i alarmberedskab: fysiske tegn på kronisk stress og hvordan du kobler fra.
• Stillesiddende livsstil: at sidde hele dagen nedsætter konditionen, og kroppen bliver lettere træt.
• Uregelmæssig kost: at springe måltider over, for meget sukker og ultraforarbejdede fødevarer, for lidt vand.
• Alkohol: forstyrrer søvnkvaliteten, selv når det hjælper med at falde i søvn.
• Skifteholdsarbejde og hyppige rejser.

Medicinske årsager at overveje

• Anæmi og jernmangel: meget almindeligt hos kvinder i den fertile alder. Selv uden anæmi kan lave jernniveauer (lav ferritin) give træthed: i et forsøg nedsatte jerntilskud trætheden hos kvinder med lav ferritin uden anæmi (Vaucher et al., 2012).
• Skjoldbruskkirtlen: hypothyreose giver træthed, vægtøgning, kuldefølsomhed og tør hud.
• Diabetes: især når den ledsages af tørst, hyppig vandladning og vægttab.
• Søvnapnø: højlydt snorken, vejrtrækningspauser og døsighed i dagtimerne.
• Depression og angst: træthed, manglende interesse, forandringer i søvn og appetit.
• Mangel på B12-vitamin eller D-vitamin.
• Nylige infektioner: trætheden kan vare i uger efter influenza, COVID-19 eller mononukleose.
• Medicin: nogle antihistaminer, antidepressiva, angstdæmpende midler og blodtrykssænkende midler.
• Nyre-, lever-, hjerte- eller autoimmune sygdomme, mindre hyppige.
• Myalgisk encefalomyelitis / kronisk træthedssyndrom: kraftig og vedvarende træthed, der forværres efter fysisk eller mental anstrengelse og ikke bedres af hvile. Kræver lægelig diagnose og omhyggelig styring af aktiviteten (NICE, 2021).

Træthed, søvnighed eller svaghed?

Det er værd at skelne:

• Træthed (fatigue): mangel på fysisk eller mental energi.
• Døsighed: trang til at sove, falde let i søvn i dagtimerne. Tyder på søvnproblemer, såsom søvnapnø.
• Muskelsvaghed: besvær med at yde kraft, gå op ad trapper eller løfte genstande. Kræver lægelig vurdering.

Hvornår du bør gå til lægen

Bestil tid hos din egen læge, hvis:

Hvad du kan forvente af konsultationen

Lægen vil spørge, hvornår det begyndte, hvordan din søvn, dit humør, din kost, dit arbejde, din medicin og dine øvrige symptomer er, og foretage en fysisk undersøgelse. Afhængigt af tilfældet kan lægen bestille blodprøver som:

• Fuldt blodtal (til anæmi og infektioner).
• Ferritin (jernlagre).
• Skjoldbruskkirtelfunktion (TSH).
• Glukose eller glykeret hæmoglobin (diabetes).
• Nyre- og leverfunktion.
• B12-vitamin og eventuelt D-vitamin.
• Inflammationsmarkører.

I de fleste tilfælde er blodprøverne normale, hvilket også er en nyttig oplysning: det hjælper med at fokusere på søvn, stress og vaner. Det kan være nyttigt at tage en registrering over to uger med søvntimer, energiniveau og relevante begivenheder med til konsultationen.

Undgå at tage kosttilskud på eget initiativ (især jern), før du får taget blodprøver: for meget jern er også skadeligt og kan skjule diagnosen.

Hvad der hjælper med at genvinde energi

1. Beskyt søvnen

• Faste tidspunkter for at gå i seng og stå op, også i weekenden.
• Mål: 7 til 9 timer pr. nat.
• Mørkt, køligt og stille soveværelse.
• Skærme slukket 30 til 60 minutter før sengetid.
• Koffein kun om morgenen og tidligt på eftermiddagen. Alkohol med måde og langt fra sengetid.
• Hvis du har vedvarende søvnløshed, så tal med din læge: kognitiv adfærdsterapi mod søvnløshed er førstevalgsbehandlingen.

2. Bevæg dig, selv når du er træt

Det lyder modsigelsesfuldt, men en metaanalyse af 70 undersøgelser konkluderede, at regelmæssig motion øger fornemmelsen af energi og reducerer træthed hos personer, der er stillesiddende, raske eller har kroniske sygdomme (Puetz et al., 2006). Begynd langsomt: gåture på 10 til 20 minutter, som gradvist øges. En vigtig undtagelse: hos personer med myalgisk encefalomyelitis / kronisk træthedssyndrom kan anstrengelse forværre symptomerne, og progressiv træning anbefales ikke (NICE, 2021). Her bør aktiviteten styres med lægelig vejledning.

3. Håndtér stress og belastning

• Identificér, hvad der bruger mest energi: arbejde, omsorg for andre, økonomiske bekymringer.
• Korte pauser i løbet af dagen.
• Aktiviteter, der virkelig giver hvile: være sammen med venner, natur, hobbyer.
• Afspændings- og vejrtrækningsteknikker.
• Psykologisk hjælp, hvis belastningen er vedvarende, eller der er tegn på udbrændthed.

4. Kost og væskeindtag

Regelmæssige måltider med protein, grøntsager, frugt og fuldkorn og vand i løbet af dagen. Sukkerspidser og meget tunge måltider efterlader som regel mere træthed bagefter.

5. Og massage?

Massage reducerer angst og spændinger og kan forbedre søvnkvaliteten ifølge metaanalyser og oversigter (Moyer et al., 2004; Field, 2016). Hos personer med træthed forbundet med stress, muskelspændinger eller dårlig søvn kan den være en god støtte: et øjeblik, hvor kroppen kan forlade alarmtilstanden, lindre spændinger i nakke og ryg og forberede en mere genoprettende søvn.

Det, massage ikke gør: korrigere en anæmi, et problem med skjoldbruskkirtlen, en søvnapnø eller en depression. Hvis trætheden har en medicinsk årsag, bør den årsag behandles. Massage supplerer, den erstatter ikke.

For dem, der primært søger at genvinde energi, er en afslappende massage sidst på dagen eller før weekenden som regel det mest nyttige valg. Se Afslappende massage eller dybdegående massage: hvilken du bør vælge.

Alarmtegn

Søg læge hurtigt, hvis trætheden ledsages af:

Ring 112 ved smerter i brystet, pludselig åndenød, besvimelse eller forvirring.

Hvis trætheden kommer med dyb tristhed, fortvivlelse eller tanker om, at livet ikke er umagen værd, så stå ikke alene med det. Tal med en, du har tillid til, og søg hjælp: SNS 24 (808 24 24 24) tilbyder psykologisk rådgivning, og i en farlig situation skal du ringe 112.

På Klinik Luxmed

På Klinik Luxmed i Algés er de afslappende massager tænkt til dem, der har brug for at sætte tempoet ned, lindre ophobede spændinger og hvile bedre. Før sessionen taler vi om din almene tilstand, og hvis trætheden har tegn, der fortjener udredning, anbefaler vi, at du taler med din læge. Massagerne udføres af en massageterapeut.

Massage er et supplement til velvære og erstatter ikke diagnose eller lægelig behandling. Resultaterne varierer fra person til person.

Ofte stillede spørgsmål