Spændingshovedpine eller migræne: sådan skelner du, og hvad der hjælper

Hovedpine er en af verdens mest almindelige helbredsklager. Ifølge Global Burden of Disease-undersøgelsen hører spændingshovedpine og migræne til de hyppigste sygdomme, og migræne er en af de væsentligste årsager til nedsat funktionsevne hos unge voksne, især kvinder (Stovner et al., 2018).

Men ikke al hovedpine er ens. At vide, om det er spændingshovedpine eller migræne, ændrer, hvad der hjælper, hvad du bør undgå, og hvornår du bør søge læge.

Sådan skelner du

Læger bruger den internationale klassifikation af hovedpinesygdomme (ICHD-3) til at diagnosticere hovedpinetyperne (Headache Classification Committee of the International Headache Society, 2018). Med enkle ord er de vigtigste forskelle disse:

Spændingshovedpine

• Smerte, der er trykkende eller presserende, som «et bånd rundt om hovedet» eller en tyngde.
• Som regel på begge sider: pande, tindinger, nakke.
• Intensitet, der er let til moderat: det generer, men gør det muligt at fortsætte dagen.
• Forværres ikke af at gå op ad trapper eller gå.
• Uden kvalme eller opkastning. Der kan være en vis følsomhed over for lys eller lyd, men ikke begge dele.
• Varer fra 30 minutter til flere dage.
• Forbindes ofte med spændinger i nakke og skuldre, stress, træthed og dårlig søvnkvalitet.

Migræne

• Bankende eller pulserende smerte.
• Ofte på den ene side, selvom det kan være på begge eller skifte side.
• Intensitet, der er moderat til kraftig: gør aktiviteter vanskelige eller umulige.
• Forværres af almindelig fysisk aktivitet.
• Ledsages af kvalme eller opkastning eller af lys- og lydfølsomhed: personen opsøger et mørkt og stille rum.
• Varer fra 4 til 72 timer, uden behandling.
• Cirka en tredjedel af dem med migræne har aura: forbigående neurologiske symptomer, som regel visuelle (blinkende lys, zigzaglinjer, blinde områder), til tider snurren, der opstår før eller under smerten og varer op til en time.
• Det er hyppigere hos kvinder og kan have sammenhæng med menstruationscyklussen.

Side om side

Og når det ligner begge dele?

Det er almindeligt. Mange med migræne har også episoder med spændingshovedpine, og migræne kan begynde med smerter i nakken. Muskelspændinger i nakken optræder også ved mange migrænetilfælde. En hovedpinedagbog (dato, varighed, intensitet, symptomer, medicin, mulige udløsende faktorer) over en eller to måneder er til stor hjælp for lægen i diagnosticeringen.

Hyppige udløsere

Nogle faktorer kan udløse eller forværre begge former. At kende dem hjælper med at forebygge:

• Stress og, mærkeligt nok, lindringen efter stress (weekendmigræne).
• Søvn, der er utilstrækkelig, uregelmæssig eller for lang.
• At springe måltider over og dehydrering.
• Koffein: for meget eller manglen på det, når man er vant til det.
• Alkohol, især rødvin hos nogle med migræne.
• Hormonelle udsving, som menstruation.
• Sansestimuli: kraftigt lys, skærme, stærke dufte, støj.
• Spændinger i nakke og skuldre, vedvarende kropsholdning og sammenbidt kæbe, der oftere forbindes med spændingshovedpine. Se Siddende arbejde: smerter i nakke, skuldre og ryg, og hvad man kan gøre og Sammenbidt kæbe og sammenpressede tænder: årsager, tegn og hvad der hjælper.

Udløsende faktorer varierer meget fra person til person. Hovedpinedagbogen er den bedste måde at identificere dine på. At undgå alle mulige udløsere er hverken realistisk eller nødvendigt: målet er at reducere dem, der vejer tungest.

Pas på overforbrug af smertestillende midler

Dette er et lidet kendt og meget vigtigt punkt. At tage medicin mod hovedpine for hyppigt kan gøre smerterne hyppigere og skabe en ond cirkel, der er svær at bryde. Det kaldes medicinoverforbrugshovedpine.

Ifølge de internationale kriterier betragtes det som overforbrug, når det fortsætter i mere end tre måneder, hos personer med hovedpine på 15 eller flere dage om måneden:

• Simple smertestillende midler (som paracetamol eller antiinflammatoriske midler) på 15 eller flere dage om måneden.
• Specifikke migrænemidler, opioider eller kombinerede smertestillende midler på 10 eller flere dage om måneden.

Hvis du genkender dig selv i dette, så stop ikke medicinen brat på egen hånd: tal med din egen læge eller en neurolog, som kan vejlede dig i nedtrapning og foreslå forebyggende behandling. En dagbog, der også registrerer den medicin, du har taget, er afgørende.

Hvad der hjælper

Vaner, der gør en forskel

• Regelmæssig søvn med nogenlunde samme tider hver dag, også i weekenden.
• Regelmæssige måltider og god væskeindtagelse.
• Moderat og stabil koffein uden spidser eller pludselig nedtrapning.
• Regelmæssig aerob motion. I et forsøg med personer med migræne reducerede 40 minutters motion tre gange om ugen hyppigheden af anfald på samme måde som afslapning og et forebyggende lægemiddel (Varkey et al., 2011).
• Stresshåndtering: afslapning, vejrtrækning, mindfulness, kognitiv adfærdsterapi i udvalgte tilfælde.
• Pauser og bevægelse for dem, der arbejder ved computer, og øvelser for nakke og skuldre.

Medicinsk behandling

Til anfaldene findes der simple smertestillende midler og specifikke migrænemidler, som bør bruges med vejledning og inden for ovenstående grænser. Når hovedpinen er hyppig eller invaliderende, kan lægen foreslå forebyggende behandling. I dag findes der flere effektive muligheder mod migræne, så det er værd at søge hjælp i stedet for at lide i stilhed.

Massage: hvad evidensen siger

Massage af nakke, skuldre, hovedbund og ansigt søges af mange med hovedpine. Evidensen er opmuntrende, men begrænset:

• Migræne: i et kontrolleret forsøg reducerede ugentlig massage i fem uger hyppigheden af anfald og forbedrede søvnkvaliteten sammenlignet med en gruppe uden intervention (Lawler og Cameron, 2006). Det var en lille undersøgelse.
• Spændingshovedpine: i et forsøg med 56 personer reducerede massage rettet mod spændingspunkterne i hoved og nakke hyppigheden af hovedpine. Men en placebobehandling reducerede den også, uden signifikant forskel mellem de to (Moraska et al., 2015). Massagen forbedrede mest oplevelsen af lindring.
• Systematiske oversigter tyder på, at manuelle terapier kan hjælpe ved kroniske primære hovedpiner, men undersøgelserne har betydelige metodiske begrænsninger (Chaibi og Russell, 2014).

Kort fortalt: massage kan lindre den tilknyttede muskelspænding, reducere stress og give lindring, især ved spændingshovedpine og mellem migræneanfald. Den bør ses som et supplement til vaner og lægelig behandling, ikke som et alternativ.

Under et migræneanfald foretrækker de fleste hvile i et mørkt og stille rum. Massage er som regel ikke indiceret på det tidspunkt, fordi berøring og bevægelse kan genere. Den er mere nyttig i perioderne mellem anfald.

Lindring derhjemme

• Kulde i panden eller nakken (ved migræne) eller varme i nakke og skuldre (ved spændingshovedpine), alt efter hvad der virker bedst for dig.
• Blid selvmassage af tindinger, kraniets base og skuldre.
• Hvile i rolige omgivelser, rigeligt med væske.

Alarmtegn

De allerfleste hovedpiner er primære (ikke forårsaget af en anden sygdom). Men nogle tegn kræver hurtig lægelig vurdering (Do et al., 2019).

Ring 112, hvis du har:

• Hovedpine, der er pludselig og meget kraftig, og som når sit maksimum i løbet af sekunder eller få minutter («den værste smerte i mit liv»).
• Hovedpine med feber og nakkestivhed, hudpletter, forvirring eller døsighed.
• Svaghed, følelsesløshed, skæv mund, talebesvær eller synstab, især hvis det er første gang, eller hvis det adskiller sig fra din sædvanlige aura.
• Hovedpine efter slag mod hovedet.
• Kramper eller besvimelse.

Søg læge snart, hvis:

Ved tvivl kan du ringe til SNS 24 (808 24 24 24).

På Klinik Luxmed

På Klinik Luxmed i Algés fokuserer massagerne for dem, der lider af spændingshovedpine, på nakke, skuldre, hovedbund og ansigt. Før sessionen spørger vi til typen af hovedpine og alarmtegn og anbefaler lægelig vurdering, når det er nødvendigt. Massagerne udføres af en massageterapeut.

Massage er et supplement til velvære og erstatter ikke diagnose eller lægelig behandling. Resultaterne varierer fra person til person.

Ofte stillede spørgsmål